Viden ned fra hylderne og ud på staldgangen - SEGES Projektsitet
Projektets formål er at øge kvægbrugernes viden og kompetencer indenfor blandt andet smittebeskyttelse, fodring, brug af Dairy Management System (DMS), ledelse, mælkekvalitet, kalvepasning og byggeri, så kvægbrugerne forbedrer deres resultater og økonomien på bedrifterne.
Dette gøres ved at formidle faglig viden og resultater inden for kvægbruget hurtigt og målrettet direkte til kvægbrugerne ved brug af de nyeste kanaler til effektiv formidling som eksempelvis Facebook, e-læring, podcasts og andre lettilgængelige online medier, hvor der er mulighed for dialog med modtagerne. Der vil også blive inddraget nuværende formidlingsplatforme som eksempelvis KvægNYT, KvægKongres, DMS Dyreregistrering og nyhedsbreve for i endnu højere grad at kunne sprede viden og information til kvægbru-gerne.
Projektet vil inddrage erfaringer fra et tidligere projekt ”Videnformidling og dialog via nye kanaler”, omkring sociale medier samt lave en analyse af målgruppers medieforbrug for at sikre, at kvægbrugerne har adgang til og bruger viden, så de derved skaber bedre resultater på deres bedrifter.
En effektiv vidensformidling og implementering er forudsætningen for den høje produktivitet i dansk landbrug og en fortsat udvikling af konkurrenceevnen.
Vi forventer, at landmænd opnår bedre resultater i relation til de strategiske mål, der er lavet for Landbrug & Fødevarer, Kvæg. Det vil sige forbedret mælkeydelse (EKM) pr. ko, bedre energiudnyttelse (foder) hos mælkeproducenterne, lavere udskiftningsprocent, øget nettotilvækst af slagtekalvenes vægt, lavere antibiotikaforbrug, udryddelse af Salmonella Dublin, reduceret celletal, reduceret ko- og kalvedødelighed.
De 5 arbejdspakker:
Arbejdspakke 1 fokuserer på vidensformidling via digitale medier. Der vil indgå videoer og andre visuelle/auditive formidlingsformer, som egner sig optimalt til de digitale medier. Derudover vil arbejdspakken også gøre brug af cases og skriftlig kommunikation, for at formidle til den målgruppe, der har brug for fordybelse i emnet.
Arbejdspakke 2 fokuserer specifikt på e-læring. Udvalgte emner vil blive behandlet i e-læringsmoduler, som derved laves til undervisningsforløb med læringsmål og test af modtagernes vidensniveau. Målgruppen ser kompetenceudvikling hos sig selv og/eller sine medarbejdere, som en effektiv metode til at forbedre dyrevelfærden på bedriften.
Arbejdspakke 3 fokuserer specifikt på de væsentligste kontaktpunkter, som er målrettet kvægbrug. Dermed er de oplagte indsatsområder i forbindelse med at sikre en yderligere udbredelse af viden. Det ene kontaktpunkt er kongresser, hvor projektet i denne arbejdspakke vil gøre brug af video/livestreaming. Det andet kontaktpunkt er at anvende kvægbrugernes IT-styringsværktøj. Her vil projektet formidle viden i et lettilgængeligt format og udnytte, at IT-styringsværktøjet dagligt bliver brugt af et stort antal brugere på de danske kvægbedrifter – både ejere og medarbejdere.
Arbejdspakke 4 ser specifikt på de relevante events, hvor der er mulighed for at formidle viden til vores målgruppe af kvægbrugere og deres med-arbejdere. Det vil ske i forbindelse med deltagelse på messer og kongresser, hvor det er muligt at komme i kontakt med et større antal personer fra målgruppen samt gå i dybden med specifikke faglige områder og derved optimere kvægbrugernes og medarbejdernes kompetencer med henblik på bedre dyrevelfærd og resultater på bedrifterne. Denne arbejdspakke vil også udnytte muligheden for at deltage med faglig viden i erfa-grupper samt udnytte muligheden for at gå i dybden med emner som smittebeskyttelse, ledelse, styring af kvantum og kvalitet af foder samt dødelighed via workshops og demonstrationer.
Arbejdspakke 5 er en medie- og effektmåling, som giver svar på, hvilke medier og formidlingsformer kvægbrugeren og vedkommendes medarbejdere bruger for at tilegne sig viden og opnå bedre resultater og dyrevelfærd på deres bedrift. Målingen her vil give et stærkt fundament til de øvrige arbejdspakker, så vi sikrer den mest optimale formidling via relevante medier, og samtidig kan vurdere målgruppens tilfredshed og væsentlighed med de enkelte medier. Denne måling foretages tidligt i projektet for hele tiden at kunne tilrette formidlingsaktiviteterne og derved sikre, at viden når helt ud til kvægbrugeren. Målingen gentages igen inden projekts afslutning, for at kunne evaluere effekten af de iværksatte initiativer og aktiviteter.
4. udgave Denne vejledning er udarbejdet til brug i forbindelse med indretning af ny serviceafdeling eller renovering af eksisterende forhold omkring håndtering og opbevaring af mælk på gården.
Forebyggelse af diarré hos kalve kræver relativt enkle tiltag. Derfor bør man ikke acceptere problemet, som går ud over både dyrevelfærden, bedriftens økonomi og antibiotikaforbruget.
Tyrekalve, hvis fædre er Montbeliarde eller Fleckvieh, opnår højere afregning end rene Holsteintyrekalve. Det giver øget gevinst til både mælke- og slagtekalveproducent.
Indslag om, hvordan man forebygger skader ved mange timers stillesiddende arbejde i traktoren. Gennemgang af sædeindstillinger og aktiv demonstration af elastikøvelser, der kan udføres i pauser.
Følgevirkningerne af diarre hos kalven rækker langt ind i dens voksenliv. Blandt andet i form af lavere ydelse og højere kælvningsalder. Derfor er effektiv rengøring af kalveområdet afgørende.
Denne planche giver et overblik over de krav, du skal opfylde, for at dine dyr kan deltage på dyrskue. Nedenfor får du en uddybning af informationen for de tre vigtigste sygdomme, som indgår i kravene.
25 procent af alle danske kælvekvier når kun at kælve en gang, før de bliver sat ud af besætningen. Årsagen skal findes i management. Det viser en analyse fra SEGES.
Flere alarmer på tankvagten end normalt kan være tegn på, at mælketankens kølekapacitet er utilstrækkelig. Det er nemt at tjekke om kølingen er ok på tankvagtens kølekurver.
Højt celletal eller mange nyinfektioner i din besætning kan skyldes, at malkeanlægget ikke er rigtigt indstillet. Læs her hvordan du sikrer, at dit malkeanlæg er toptunet.
Gips i strøelsen til køer har tidligere givet anledning til mistanke om gipsen som årsag til dannelse af svovlbrinte i gyllen - med forgiftning af køer til følge. SEGES har nu samlet viden om gips i strøelse og gylle.
Infektioner med Stafylococcus aureus er den hyppigste årsag til subkliniske infektioner (infektioner uden symptomer) og dermed forhøjet tankcelletal i Danmark. Mellem 20 og 30 pct. af køerne er inficerede.
Systematik og selverkendelse er væsentlige elementer i arbejdet med at opnå sine mål. Her får du fem helt konkrete trin, der kan hjælpe dig til at arbejde med dine mål og ønsker om forandring.
Kort introduktion til, hvordan fraktilanalysen kan give dig overblik over, hvor du har størst potentiale til at løfte besætningens økonomiske resultat.
Se film om, hvordan du vedligeholder dine sandsenge, så du og dine køer får størst gavn af sandets gode egenskaber. Filmen kan ses med engelske undertekster.
Et hurtigt og godt analyseresultat af din majs- eller græshøst kan fås ved løbende at udtage prøver, mens læssene køres til siloen. Det er nemt, og du kan selv gøre det. Ny film viser hvordan.
Driftsgrensanalysen og FMS er i forening gode værktøjer til at give et stærk overblik, over hvor der skal foku-seres for at sænke omkostningerne til grovfoderet.
Vis rettidig omhu og ekstra omsorg for dine dyr i sommerperioden. Så kan du holde celletallet nede og dyrene i topform – selvom sommeren skulle vise sig fra den varme side.
Genomisk test er et godt managementredskab for mange. Men det giver stadig anledning til spørgsmål og tvivl. Det viser denne uges debat på SEGES Kvægs Facebookside.
Der findes desværre hverken lette eller hurtige løsninger, når det gælder arbejdet med klov-sundhed. Til gengæld bliver man belønnet for systematik og vedholdenhed.
Gyllegas i farlige mængder er en lumsk dræber, fordi gassen hverken kan ses eller lugtes. Derfor kan god forebyggelse og en beredskabsplan på bedriften redde liv.
Skal, skal ikke. Koen er en anelse halt – men går det at sende den afsted til slagteriet? Få anbefalinger med fotos i Fødevarestyrelsens guide om transport af halte og magre køer.
Med et organisations- og ansvarsdiagram har både leder og medarbejdere styr på, hvem der har ansvar for hvad på bedriften. Se eksempler på diagrammer her.
Høst, mennesker og kørertøjer er en farlig cocktail. Eksempler på alvorlige ulykker under høstarbejde er mange – alt for mange. Kend derfor de vigtigste råd til at undgå, at de sker.
Arbejdet med halmballer kan være farligt. Men med lidt planlægning og enkle forholdsregler kan ulykker forebygges. Læs her, hvordan du sikrest stabler i marken og laden - og transporterer til laden.
Gips i strøelsen øger mængden i gyllen af svovlbrinte, som i høje koncentrationer kan være dødelig. Derfor er der en række punkter, man bør være opmærksom på, hvis man anvender denne type strøelse.
De danske mælkeproducenter er blevet mere effektive i løbet af de økonomisk hårde år. Men der er plads til forbedringer. Sundhed, mælkekvalitet, malkesystem og race er afgørende.
De danske mælkeproducenter er blevet mere effektive i løbet af de økonomisk hårde år. Men der er plads til forbedringer. Sundhed, mælkekvalitet, malkesystem og race er afgørende.
Med det svenske It-program Beteskalle (afgræsningskalkule) kan man få et hurtigt overslag over mulighederne ved afgræsning. Værktøjet viser grafisk værdien af afgræsning, når man ændrer forskellige forudsætninger.
Ved du hvilke tre bakterier, som hyppigst giver yverbetændelse om sommeren? Ellers læs om dem her og få et overskueligt fakta-ark om symptomer, forebyggelse og behandling.
God kokomfort, god hygiejne, korrekt klovbeskæring på rette tidspunkt og tidlig behandling er ifølge klovdyrlæge Anders Rønn afgørende for en god klovsundhed.
To film viser kort og enkelt, hvordan du holder celletallet nede i hhv. DeLaval og Lely-robotbesætninger. Hent også de samme tips på fakta-ark og print dem ud som huskeliste.
Montbeliarde-Holstein-krydsninger overrasker positivt. Mælkeydelsen ligger højere end for ren Holstein i 1. laktation og på niveau i de øvrige laktationer. Fleckvieh-krydsningerne ligger lavere end Holst
For Holstein-køer krydset med RDM eller Jersey er ydelsesforskellen i kg værdistof meget lille i de 2 første laktationer - i 1. laktation har krydsningerne faktisk en højere ydelse end ren Holstein.
Kendskab til dødsårsagen kan forebygge, at andre dyr i besætningen lider samme skæbne. I mange tilfælde fortæller obduktion en overraskende anden årsag end forventet.
En reduktion af proteintildelingen med 5 pct. kan reducere ammoniakbelastningen med 15 pct. – uden at det koster ydelse. Det er en billig måde at nedsætte kvælstofudslippet på.
Tyrekalve, hvis fædre er Montbeliarde eller Fleckvieh, opnår højere afregning end rene Holstein tyrekalve. Det skyldes højere tilvækst samt bedre klassificering og en højere slagteprocent.
Hver dag kører SEGES’ kvalitetsrådgivere rundt til mælkeproducenter og tager hånd om problemer og udfordringer med mælkekvaliteten. Derfor ved de præcis, hvor skoen trykker – også i sommervarmen. Her giver et par af dem nogle gode råd.
Med forskellige tiltag kan man styre folks adfærd i den retning, man ønsker. Det er det, nudging går ud på – og det kan være et nyttigt værktøj i landbruget.
Ofte skal der justeres adskillige detaljer, før et nyt malkeanlæg fungerer. Det anbefales derfor, at man ikke haster skiftet fra gammelt til nyt igennem.
Når man tilkøber en besætning, er det en vigtig beslutning, hvorvidt mælkeproduktionen skal samles på en enkelt ejendom eller forsætte på flere ejendomme. Der er fordele og ulemper ved begge dele.
Værktøjet roadmapping sætter struktur på medarbejdernes udvikling trin for trin, så de gradvist gen-nemgår en læringsproces og opkvalificeres på en enkel og overskuelig måde.
Mælk kan laves lige så billigt med robotter som med konventionel malkning. Læs her hvordan de dygtigste robotbesætninger holder fremstillingsprisen nede.
Med ferietid og travlhed i marken stiger risikoen for uheld med antibiotika i mælketanken. Det viste sidste weekend med seks uheld. Få gratis pjece med råd om forebyggelse samt planchen Sikker malkning.
Selvom du ikke selv stønner af hede når temperaturen ligger omkring de 20° C, så påvirker det dine køer – især de højtydende. Kend symptomerne og undgå, at de falder i ydelse.
Stillestående gylle udvikler svovlbrinte i livsfarlige koncentrationer. Derfor er det vigtigt at have sikker-hedsrutinerne for gyllehåndtering på plads.
Styr på råmælkens kvalitet og den mængde, som tildeles, er ingen garanti for, at kalven får de antistoffer, den skal. Derfor er det en god idé at tjekke optagelsen med blodprøver.
Når temperaturen kommer under 5◦C, svækkes de fleste desinfektionsmidler. Og det går ud over fx kalvenes sundhed, hvis skåle, hytter m.m. ikke er desinficeret godt nok. Men der er flere enkle løsninger
Varmt og tørt vejr er ingen forudsætning for høstbrande, som hvert år koster landmænd dyrt og bringer mennesker i fare. Her får du nogle enkle råd til forebyggelse..
Vil du undgå at havne blandt de mælkeproducenter, som oplever at kimtallet stiger i sommerperioden? Så er det en god idé at tjekke bedriftens varmtvandsforsyning og sætte ekstra fokus på rengøring af malkeanlægget.
Et år var det vandet, et år mineralerne, og lige nu er det strømmen, der er for dyr. Thomas Hansen fra Rødding finder penge, hver gang han lægger budget.
Sommeren stiller større krav til kølekapaciteten og hygiejnen i både malkeanlæg og mælketank. Med denne tjekliste kan du punkt for punkt sikre dig, at kimtallet ikke stiger.
Med lidt ekstra opmærksomhed på køling af mælken kan det sagtens lade sig gøre at holde fast i den gode mælkekvalitet, selvom sommeren skulle vise sig fra den lune side.
Hvis din finsnitter ikke trådløst kan overføre data fra udbyttemåling til Dansk Markdatabase eller Mark Online , kan du registrere dem manuelt med FarmTracking App´en
Danske kvægbrugere er gode til at sortere de køer fra, der ikke kan klare transporten til slagteriet, viser en ny undersøgelse. Dog forværres halthed ofte under transport.
Ved du hvordan anlægget skal vaske, i hvilken rækkefølge og hvor lang tid de enkelte trin tager? Har du tjek på de fire faktorer, der påvirker rengøringen og dermed din mælkekvalitet? Ellers læs her.
En omfattende analyse viser, at op mod 10 pct. af malkekvægsbedrifterne får svært ved at udvide dyreholdet på grund af placering nær ammoniakfølsomme naturområder eller naboer/byzone.
Mere end hver fjerde danske kvægbesætning har leverikter, og antallet er stigende, også blandt besætninger, med kun kvierne på græs. Og tabet er væsentligt større end prisen for en kasseret lever.
En undersøgelse af dyrevelfærden før og efter optimering af sengebåsen viser, at der er store forbedringer at hente på klovsundhed, haseskader, renere køer og kokomfort.
Der er penge at hente i renovering af ældre sengebåse. Over de sidste par år er sengebåselejet blev forbedret i mange senge. Men mange steder er sengebåseindretningen glemt, og det koster dyrt på velfærden og sundheden.